Storrumskontor

Fordele og ulemper ved storrumskontorer

Der ligger flere overvejelser bag at benytte sig af storumskontorer.

Fordele og ulemper ved storrumskontorer

Overvejer du at benytte dig af storrumskontorer? Der ligger flere overvejelser bag, inden du kan springe ud i det. Som udgangspunkt kan det virke som en fabelagtig idé. Der er dog både fordele og ulemper ved storrumskontorer.

I dette indlæg gør vi dig klogere på fordele og ulemper ved storrumskontorer. Derudover kommer vi med gode idéer til, hvordan du kan løse ulemperne, hvis du ønsker at lave et storrumskontor.

 

Fordele ved storrumskontorer

Vi starter med at kigge på fordelen ved at benytte storrumskontorer. Vi har valgt at tage fat i tre forskellige fordele ved disse former for kontorlandskaber.

 

Bedre sociale relationer mellem kolleger

Den første fordel ved storrumskontorer er, at det kan skabe bedre sociale relationerne mellem medarbejderne. Det er meget nemmere at sludre om løst og fast, når man sidder i samme lokale. Det kan være med til at give et bedre sammenhold mellem medarbejderne.

Storrumskontorer er derfor med til at udvikle et bedre bånd mellem kolleger. Det kan være med til at give en bedre trivsel og et bedre arbejdsmiljø. På det punkt er storrumskontorer derfor helt sikkert en fordel.

 

Bedre mulighed for at samarbejde

Med storrumskontorer og kontorlandskaber åbner du også op for et bedre samarbejde. Det bliver lettere at samarbejde på tværs af afdelinger og stillinger, når medarbejderne er placeret i det samme kontorlandskab.

Når samarbejdet bliver bedre, kan det betyde, at opgaver bliver løst mere effektivt. Det er lettere at udnytte hinandens kompetencer på tværs af stillinger. Det leder videre til den næste fordel.

 

Lettere at dele viden

Den tredje fordel ved storrumskontorer er, at det er meget lettere at formidle viden medarbejdere imellem. Sidder medarbejderne på hvert sit kontor, tyr man måske ofte til at skrive en e-mail, når der skal formidles viden. Det er dog ikke altid, at en e-mail er beskrivende nok, når det kommer til vidensdeling.

Når du vælger at benytte et kontorlandskab, er det nemmere for medarbejderne at dele viden med hinanden. Det er lettere at snakke sammen på tværs af skrivebordene. Det kan gøre det nemmere at formidle den rigtige viden mere konkret til modtageren.

 

Ulemper ved storrumskontorer

Vi har nu været igennem tre fordele ved at benytte kontorlandskaber. Der er dog også ulemper ved denne løsning. Vi præsenterer dig her for tre ulemper ved storrumskontorer.

 

Problemer med indeklima

Når du har et storrumskontor, kan der blive problemer med indeklimaet. Der vil være mange mennesker samlet i det samme rum. Det kan give tung og varm luft.

Et dårligt indeklima kan påvirke medarbejdernes arbejdsgang. Det er ikke behageligt at være i. Medarbejderne kan blandt andet føle sig tunge i hovedet og få hovedpine. På enkeltmandskontorer vil du ikke opleve de samme problemer med indeklimaet som på storrumskontorer.

 

Stigende støjniveau

Når du samler mange mennesker i det samme lokale, kan det også gå ud over støjniveauet. Storrumslokaler er ofte kendt for at have forskellige former for støj. Det kan være telefoner, der ringer, kolleger, der taler sammen og så videre.

Det er ikke alle medarbejdere, der er lige gode til at håndtere et støjende arbejdsmiljø. Er der alt for meget støj, kan det være svært for nogle medarbejdere at koncentrere sig om deres opgaver.

 

Forstyrrende arbejdsmiljø

På et storrumskontor vil der typisk være et forstyrrende arbejdsmiljø. Det kan for eksempel være, at folk ofte går frem og tilbage. Det kan også være medarbejdere, der ikke formår at tage hensyn til andre medarbejdere, der prøver at arbejde.

 

Find løsninger på ulemperne

Selvom der er ulemper ved storrumskontorer, betyder det ikke, at det er helt umuligt at få noget godt ud af et kontorlandskab. Du skal blot erkende disse ulemper og indføre nogle tiltag, der mindsker ulemperne. Gør du det, kan du sagtens få glæde af at implementere et storrumskontor på din arbejdsplads.

Kigger vi på indeklimaet, er det vigtigt, at du gør en dedikeret indsats for at forbedre det i et storrumskontor. Den nemme løsning er, at du husker at få luftet godt og grundigt ud på kontoret flere gange om dagen.

Det kan være svært at huske, og årstiderne kan nogle gange gøre det problematisk at lufte ordentligt ud. Det kan derfor være en fordel med et ventilationssystem. Ventilationssystemet vil sørge for, at der bliver ’renset’ ud i luften. På den måde vil luften ikke føles nær så tung.

Kigger vi nærmere på støjniveauet i storrumskontorer, kan du også mindske ulempen. Du kan sørge for, at der er steder, hvor medarbejderne kan foretage et telefonopkald, uden det forstyrrer de andre i lokalet. Det kan også være mindre kontorer, hvor to medarbejdere kan gå ind, hvis de skal have en længere snak om noget.

Ved at have tilknyttede rum eller kontorer, hvor der kan snakkes uforstyrret, kan du mindske støjniveauet i et kontorlandskab.

Som det sidste kigger vi på, hvordan du kan skabe et knap så forstyrrende arbejdsmiljø, når du har et storrumskontor. Igen er det en fordel med mindre kontorer, hvor man kan gå hen, hvis man larmer for meget. Derudover kan det også være et sted, en medarbejder kan gå hen, hvis vedkommende har brug for ro til at koncentrere sig om en opgave.

Derudover er det også vigtigt, at du gør det til en kultur i virksomheden, at medarbejderne skal respektere hinanden. Det skal være kutyme, at når man modtager et opkald, så tager man det lige et andet sted, så man ikke forstyrrer de andre medarbejdere. Her kan det være en god mulighed at benytte en mødeboks, så har man nemt muligheden for at gå et andet sted hen og tage et opkald.Det er små ting, som kan være med til at skabe et arbejdsmiljø uden alt for mange forstyrrelser.

Ved at foretage disse tiltag kan du sagtens få en masse godt ud af at lave et storrumskontor i din virksomhed, uden det går ud over medarbejderne.

Skriv dig op, og følg med i MuteBox