Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Når man taler om trivsel på arbejdspladsen, handler det ikke kun om fysiske rammer og sikkerhedsforanstaltninger. Bag de håndgribelige faktorer ligger de mentale aspekter: relationer, kommunikation, forventningsafstemning og følelsen af at høre til. I en moderne virksomhed er psykisk trivsel blevet en kernefaktor for både effektivitet og arbejdsglæde.

Mange spørger, hvad der egentlig definerer psykisk arbejdsmiljø: Taler vi pænt til hinanden? Får medarbejdere ros og hjælp, når der er brug for det? Er beslutningsgange gennemskuelige, så folk ikke holder sig tilbage? Selvom man ikke kan se eller røre ved det psykiske miljø, kan man fornemme det gennem den daglige adfærd og atmosfære.

 

Hvorfor er det psykiske arbejdsmiljø vigtigt?

Psykisk og fysisk arbejdsmiljø hænger tæt sammen og påvirker den samlede trivsel. Har man for eksempel for få mødelokaler, kan frustrationer nemt opstå og vokse, hvis ledelsen ikke lytter, eller hvis ingen tør påpege problemet. Dårlige rammer og mangelfuld kommunikation kan dermed skabe en negativ spiral.

Desuden understreger arbejdsmiljøloven psykisk arbejdsmiljø, at virksomheder har et ansvar for at sikre et bæredygtigt mentalt miljø. Når gensidig respekt og psykisk trivsel prioriteres, falder sygefraværet, og medarbejdernes engagement stiger. Et godt omdømme på dette område gør det også lettere at tiltrække dygtige medarbejdere.

 

Typiske udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø

Selvom alle arbejdspladser er forskellige, oplever mange de samme problemer. Stress og overbelastning er en af de største udfordringer: Uklare krav og korte deadlines kan dræne selv de mest motiverede. Manglende feedback er et andet problem, der efterlader medarbejdere i tvivl om deres indsats.

Mobning og chikane er dog de alvorligste udfordringer. De kan tage form af sårende kommentarer eller direkte seksuel chikane og påvirker ikke blot den enkelte, men hele holdånden. Derfor er det afgørende, at ledelsen har en tydelig politik for at gribe ind.

Til sidst kan mangel på anerkendelse skabe en følelse af at være “usynlig”. En kort, positiv bemærkning fra en leder eller kollega kan have en afgørende effekt på motivation og lyst til at bidrage. Når anerkendelsen mangler, lider det psykiske arbejdsmiljø, og medarbejdere mister ofte gnisten.

 

Hvordan skaber man et godt psykisk arbejdsmiljø?

Forebyggelse er nøgleordet, når det gælder mental trivsel. Ved at italesætte forventninger og roller kan man undgå mange misforståelser. For eksempel kan en tydelig beskrivelse af opgaver og ansvarsområder hjælpe folk med at navigere i hverdagen. Ligeledes kan faste møder, hvor man deler status på igangværende projekter, give en følelse af retning og tryghed.

Kommunikation skal være åben og respektfuld. Man kan etablere en “feedbackkultur”, hvor ros og konstruktiv kritik er helt normal praksis. Herved lærer kolleger at hjælpe hinanden til at blive bedre i stedet for at pege fingre, når noget går galt. Det kan i høj grad gavne både produktiviteten og den sociale sammenhængskraft.

For at forebygge seksuel chikane og andre former for krænkende adfærd bør der foreligge en klar politik, så alle ved, hvor grænserne går, og hvad konsekvenserne er for at bryde dem. Når man taler om et godt psykisk arbejdsmiljø – forebyg seksuel chikane, handler det om at sikre, at ingen føler sig utryg eller intimideret. Hvis en situation opstår, er det vigtigt, at medarbejdere ved, hvor de kan henvende sig, og at ledelsen reagerer konsekvent og støttende.

 

Psykisk arbejdsmiljø eksempler på gode praksisser

• Mentorordninger: Nye eller yngre kolleger får en erfaren medarbejder som sparringspartner. Dette fremmer både læring og trivsel.

• Team-building-arrangementer: Målet er ikke kun “sjov og ballade,” men også at træne kommunikation og samarbejde i uformelle omgivelser.

• Regelmæssige trivselstjek: Arbejdspladsvurderinger (APV’er), spørgeskemaer eller små uformelle samtaler, hvor man undersøger, hvordan folk har det.

• Rummelighed over for forskellighed: Når man accepterer og sætter pris på forskellige arbejdsmønstre og baggrunde, skaber det grobund for et inkluderende arbejdsmiljø.

Samspillet med fysiske rammer

Selvom denne tekst fokuserer på mentale og sociale aspekter, bør man aldrig glemme sammenhængen mellem psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Lige så meget som dårlig akustik kan skabe stress, kan et roligt, velindrettet kontor understøtte mentale pauser og effektivt samarbejde. Har man eksempelvis områder, hvor folk kan trække sig tilbage for at fordybe sig, mindsker man risikoen for afbrydelser og uro. Et godt psykosocialt klima kan også kompensere for mindre optimale fysiske forhold, fordi kolleger er mere tolerante og hjælpsomme, når der allerede eksisterer en stærk fællesskabsfølelse.

Du kan finde inspiration i vores guide om fysisk arbejdsmiljø, hvor vi går i dybden med bl.a. støjreduktion, ergonomi og indeklima.

 

Arbejdsmiljølovens krav og løbende forbedring

I Danmark slår arbejdsmiljøloven psykisk arbejdsmiljø fast, at arbejdsgivere skal sikre, at ingen lider fysisk eller psykisk overlast på jobbet. Det betyder blandt andet, at ledere skal forebygge stress og konflikter, samt gribe ind ved krænkelser. Men ud over de juridiske rammer giver det også mening for virksomheder at tage disse temaer alvorligt af rent forretningsmæssige grunde: Glade, trygge medarbejdere løfter ofte performance, innovation og arbejdsglæde op på et højere niveau.

At arbejde proaktivt med det psykiske arbejdsmiljø kræver en vedholdende indsats. Det indebærer alt fra at afholde regelmæssige medarbejderudviklingssamtaler og trivselstjek til at have en tydelig organisering af, hvem der gør hvad, så folk ikke bliver overbelastede. Når man formår at skabe en gennemsigtig og inkluderende kultur, sikrer man, at potentielle problemer opdages, før de vokser sig store.

 

Perspektiv: Sammen om et sundt psykisk arbejdsmiljø

Et velfungerende psykisk arbejdsmiljø er rygraden i en succesfuld arbejdsplads. Gennem respektfuld kommunikation, klare retningslinjer og systematisk forebyggelse af stress og chikane kan man skabe en organisation, hvor medarbejdere føler sig trygge og motiverede. Resultatet er større tilfredshed, færre sygemeldinger og et positivt omdømme.

Psykisk arbejdsmiljø er samtidig et fælles ansvar mellem ledelse og medarbejdere. Ved løbende at lytte til hinanden og tage hånd om problemer, før de vokser sig store, forbliver arbejdsmiljøet dynamisk og robust, så alle – uanset rolle – trives og yder deres bedste.